Carbon Steel
Carbon Steel er en serie i slidstærkt carbonstål, der passer til al slags madlavning. Carbonstål er et materiale, der har været brugt til stege- og kogegrej i tusinder af år. Ligesom støbejern består det af en blanding af kulstof og jern, det er blot lettere end støbejern. Panderne er stærke, holdbare og samtidig lette at manøvrere. Materialet giver hurtig og jævn varmefordeling. Derfor er panderne særligt velegnede til madlavning, der kræver høje temperaturer, såsom gril og stegning. Håndtaget i rustfrit stål sikrer et køligt og stabilt greb.
Produkterne leveres indsmurt i hørfrøolie og er klar til brug direkte fra emballagen. Det anbefales dog at foretage en ekstra indbrænding, da det første lag olie er tyndt og primært beskytter panden mod rust under transport. En pande i carbonstål har ingen belægning, men udvikler med tiden en flot patina og et naturligt beskyttelseslag, der kan sammenlignes med en non-stick-overflade. Panderne bliver generelt set bedre, jo mere du bruger dem. Vær opmærksom på pleje og brænd dem af med neutralolie med jævne mellemrum, så de kan holde i generationer. Panderne i carbonstål er i dag elsket af både professionelle kokke og bevidste hjemmekokke.