Sådan gør du
Bland alle ingredienserne til kyllingbulgogien, undtagen kyllingen, til en marinade. Læg kyllingen i marinaden, og lad den marinere i mindst 30 minutter, gerne natten over i køleskab.
Skær radiserne i så tynde skiver som muligt, brug gerne et mandolinjern. Skær også forårsløgene i tynde skiver. Bland riseddike, salt og sukker. Rør rundt, indtil sukkeret er opløst. Hæld blandingen over radiserne og forårsløgene. Bland, og drys lidt sesamfrø over.
Bland alle ingredienserne til sesamsaucen sammen.
Tør kyllingen lidt af, inden du lægger den på grillen. Grill kyllingen på begge sider, indtil den er helt gylden og gennemstegt. Lad kyllingen hvile på skærebrættet i 5 minutter, når den er færdig. Skær kyllingen i centimetertynde skiver med Globals trancherkniv.
Servér kyllingen i salatblade med ris, sesamsauce, kimchi og radisesalat.