Sig hej til Bunmei!

Publiseret af: Siw Poulsen, 21-01-2025

Præsenteres af:  


Japanske knive, der elsker skandinaviske køkkener – lær vores nye brand Bunmei at kende!


Slidstærkt stål, lyse træhåndtag og enkeltslebne klinger. Det er nogle af Bunmeis nøgleingredienser. Den japanske knivproducent leverer køkkenknive med et stilrent design, der både løfter din madlavning og køkkenets æstetik.

Nysgerrig på at vide mere? Her finder du alt, hvad du behøver at vide!

Fremstilling & Materiale

Bunmei produceres på Yoshikin-fabrikken i Japan. Det er den ikoniske knivfabrik, der også står bag Global-knivene. Bunmei bruger det samme Cromova 18-stål som Global, hvilket giver slidstærke knive med en æg, der forbliver skarp i lang tid. De lyse håndtag er lavet af japansk magnolia. Materialet er naturligt og let og giver knivene et behageligt, afslappet greb. Det sorte bolster i fødevareklassificeret ABS-plast skaber desuden en flot kontrast og bidrager til en balance mellem æstetik og funktion.

Slibning til alle behov

Bunmei-knivene findes både med enkelt- og dobbeltslebne blade, tilpasset forskellige formål i køkkenet. Enkeltslebne modeller som yanagikniven er perfekte til præcise skiver af sashimi eller lignende retter, hvor det er vigtigt, at skiverne nemt løsner sig fra bladet. De dobbeltslebne alternativer, såsom santoku og kokkekniven, er alsidige og ideelle til at hakke, skære og snitte forskellige ingredienser.

Japansk minimalisme til moderne køkkener

Med sine lyse, naturlige håndtag og skarpe detaljer udtrykker Bunmei både japansk minimalisme og traditionelt håndværk. Designet udstråler balance og enkelhed, hvilket gør, at knivene ikke kun fungerer som effektive redskaber, men også som elegante elementer i køkkenet. Bunmei er den perfekte repræsentant for "Japandi"-stilen, der forener det bedste fra japansk æstetik med skandinavisk funktionalitet. Med deres stilrene design passer Bunmei-knivene perfekt ind i det moderne, skandinaviske køkken.
 
 

KNIVe I BUNMEIS SORTIMENT

...

Debakniv

Debakniven bruges traditionelt til at udskære og filetere fisk i Japan. Det enkeltslebne blad giver præcision og hjælper råvaren med at løsne sig fra kniven, hvilket gør den ideel til at skære tynde skiver af fisk eller kød.

...

Yanagikniv

Yanagi er en lang, smal kniv med et enkeltslebet blad – perfekt til at skære tynde skiver af fisk eller kød. Den bruges ofte af sushikokke og kaldes populært for sashimikniv.

...

Santokukniv

Santoku er en japansk kniv med et dobbeltslebet blad og en afrundet spids, der minder om en kokkekniv. Navnet betyder "tre opgaver", og kniven er særligt god til at skære, snitte og hakke.

...

Kokkekniv

Kokkekniven er en allroundkniv med et dobbeltslebet blad. Du kan bruge den til at skære, hakke og snitte de fleste råvarer. Bladets vægt gør den ideel til store kødstykker og rodfrugter.

...

Universalkniv

En kniv i praktisk størrelse med et dobbeltslebet blad. Vælg universalkniven, når kokkekniven føles for stor, og skrællekniven for lille. Den er blandt andet perfekt til at hakke løg, chili, urter, mindre rodfrugter og frugter.

...

Skrællekniv

En lille skrællekniv med et dobbeltslebet blad – ideel til at skrælle frugt og grønt samt andre præcisionsopgaver. Bruges både i luften og mod skærebrættet til mindre råvarer.

lignende produkter

læs også