San
Tamahagane San er en knivserie med blad i tre lags stål. Knivbladet er opbygget af en kombination af hårdt og blødt stål, præcis som et traditionelt samuraisværd. Kernen består af VG5-stål. Stålsorten indeholder en høj andel kulstof og er meget hård, hvilket gør, at æggen kan slibes sylespids. De to yderste lag består af et blødere, mere rustbestandigt stål. Denne opbygning giver knivene en fantastisk æg i kombination med en ekstrem styrke og rustbestandighed. Hårdhedsgraden er 58-59 HRC.
Det rødbrune skaft er fremstillet af Pakka-træ. Pakka-træ består af finer og specialplast, som sammenføjes under højt tryk. Materialet har antibakterielle egenskaber, samtidigt med at det bevarer strukturen fra træet, hvilket giver skaftet en enestående følelse. I skaftet sidder også en vægt, der sikrer, at kniven er perfekt balanceret.